I de sidste 36 år er forandringerne i danskernes religiøse værdier blevet kortlagt. Sociologerne har tidligere argumenteret for at danskerne blev stadig mindre troende, og at de ville miste forbindelsen til kirkerne, efterhånden som de kirkeligt opdragede generationer døde ud. Det er ikke sket. Derimod ses store forandringer i danskernes religion. Tidligere var det kirkernes dogmer, som faldt et for et. Nu er det snarere sådan, at danskerne er troende, men selv sætter deres tro sammen i nye mønstre. Valget hælder mod det gode og positive i kirkernes budskaber. Fokus ligger i dag på troen på et liv efter døden, mens forestillingerne om skyld og straf er gledet ud. Foredraget vil på baggrund af de generelle udviklinger åbne for en diskussion, hvorvidt de danske katolikker har udviklet sig i samme retning som mange andre danskere

Resultat: Der er en samlet stigning i omfanget af kirkegang. Det skyldes en markant fremgang blandt de kirkegængere, som kun kommer i kirken til juleaften eller andre særlige højtider. I 1981 har, var et mere moderne gudssyn (en særlig åndelig kraft) og det mere traditionelle gudssyn (en personlig gud) lige stærke, men i dag er betydningen af åndelighed den stærkeste form for tro

Litteratur

Peter Birkelund Andersen og Peter Lüchau. Individualisering og aftraditionalisering af danskernes religiøse værdier. Små og store forandringer: Danskernes værdier siden 1981. Hans Reitzel. København 2011, 76-96 (978-87-412-5396-1). Link til forlagets oplysninger om boganmeldelser i dagspressen samt et kig i publikationen

Lyt også til Danmarks Radio: Apropos (5. januar 2011, Peter Lüchau). Nutidens religiøsitet præget af modsætninger. Selvom danskerne er blevet mindre religiøse, fylder religion stadig meget i vores liv: Selvom man måske skulle tro det, er danskerne ikke blevet mindre religiøse, men religiøsiteten har ændret sig. Den er blevet atomiseret og mindre relevant for andre dele af dit liv. Det religiøse har i dag kun betydning for dig og dig alene, siger religionssociolog Peter Lüchau. Og danskernes forhold til det religiøse er tilsyneladende præget af modsætninger. Vi er blevet mindre religiøse, men samtidig går flere af os i kirke. Mange af os synes ikke at religion og politik hører sammen, men alligevel må præster godt blande sig i politik