TY - RPRT

T1 - Danish Regulation of Religion, State of Affairs and Qualitative Reflections

AU - Vinding, Niels Valdemar

AU - Christoffersen, Lisbet

PY - 2012/8

Y1 - 2012/8

N2 - Der er tale om en gennemarbejdet analyse af 18 danske eliteinterviews om mulige konflikter i spørgsmål om religiøse normers betydning for familie, arbejdsmarked, religion i det offentlige rum og statens forhold til kirke og trossamfund. Ikke overraskende viser rapporten ikke alene en stigende bevidsthed om den indflydelse, religiøse normer har på de nævnte forhold, men også en stigende forskel i tilgang til sådanne grundlæggende spørgsmål. Derigennem understøtter denne rapport anden nylig forskning i danske religionsforhold. Der er dog en række fund, som har overrasket os som forskere. Rapporten viser således klart, at sekulariseringen i det danske samfund i disse år kobles med en stærkere konfessionalisering, ikke mindst omkring folkekirken, der synes at ændre karakter fra en fælles offentlig institution i samfundet til en kirke blandt andre kirker og trossamfund. En sådan tendens vil, hvis den bekræftes i andre analyser, kunne få stærk indflydelse på folkekirkens politiske og retlige stilling og faktiske funktion. I forhold til religion i det offentlige rum viser rapporten tilsvarende, at der er en klar tendens til at tage afsæt i en fælles sekularitet og på det grundlag ønske om inklusion i forhold til ikke alene folkekirken, men også øvrige trossamfund på langt mere lige vilkår, end det tidligere har været tilfældet. Samtidig med, at der således særdeles synligt viser sig en paradoks polarisering, synes den danske pragmatisme langt om længe at slå igennem i forhold til religionsområdet, men på en mere inkluderende måde end tidligere. I forhold til en lang række spørgsmål om religion og familieforhold, og herunder ikke mindst spørgsmål om retlige konstruktioner af ægteskab, forældremyndighed med videre, viser rapporten derimod, at vi kun er ved begyndelsen af en fælles drøftelse, og at der fortsat er behov ikke alene for at finde løsninger, men for at identificere problemer. Her er det slående, at ikke mindst de mange, som ikke selv tilhører religiøse mindretal, i stort omfang mangler sprog til at erkende og forstå problemstillingerne. Endeligt viser denne rapport, at spørgsmålene om religion på arbejdsmarkedet endnu ikke har fundet deres leje. Hidtidige normer i Danmark har været, at religion alene kunne anses for at være et relevant kriterium på arbejdsmarkedet, hvis det var af afgørende betydning i forhold til en konkret stillingsbesættelse på det klart religiøse arbejdsmarked, mens det klart sekulære arbejdsmarked har haft juridisk opbakning til at afvise alle religiøse ønsker fra ansatte. Denne rapport viser, at der i praksis ønskes en langt mere pragmatisk holdning til alment forståelige ønsker om religiøs praksis, der kan kombineres med at indgå i fællesskabet på en arbejdsplads, og den viser samtidig – i lighed med nylige afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet – at der er plads til større religiøse loyalitetskrav på det blandet religiøst-sekulære arbejdsmarked, end hidtil antaget. Der synes at være en tendens til religiøs branding på vej, som ikke er blevet set tidligere. Det er imidlertid et felt, hvor man fortsat må forvente nogen udvikling, før der foreligger en endelig afklaring.

AB - Der er tale om en gennemarbejdet analyse af 18 danske eliteinterviews om mulige konflikter i spørgsmål om religiøse normers betydning for familie, arbejdsmarked, religion i det offentlige rum og statens forhold til kirke og trossamfund. Ikke overraskende viser rapporten ikke alene en stigende bevidsthed om den indflydelse, religiøse normer har på de nævnte forhold, men også en stigende forskel i tilgang til sådanne grundlæggende spørgsmål. Derigennem understøtter denne rapport anden nylig forskning i danske religionsforhold. Der er dog en række fund, som har overrasket os som forskere. Rapporten viser således klart, at sekulariseringen i det danske samfund i disse år kobles med en stærkere konfessionalisering, ikke mindst omkring folkekirken, der synes at ændre karakter fra en fælles offentlig institution i samfundet til en kirke blandt andre kirker og trossamfund. En sådan tendens vil, hvis den bekræftes i andre analyser, kunne få stærk indflydelse på folkekirkens politiske og retlige stilling og faktiske funktion. I forhold til religion i det offentlige rum viser rapporten tilsvarende, at der er en klar tendens til at tage afsæt i en fælles sekularitet og på det grundlag ønske om inklusion i forhold til ikke alene folkekirken, men også øvrige trossamfund på langt mere lige vilkår, end det tidligere har været tilfældet. Samtidig med, at der således særdeles synligt viser sig en paradoks polarisering, synes den danske pragmatisme langt om længe at slå igennem i forhold til religionsområdet, men på en mere inkluderende måde end tidligere. I forhold til en lang række spørgsmål om religion og familieforhold, og herunder ikke mindst spørgsmål om retlige konstruktioner af ægteskab, forældremyndighed med videre, viser rapporten derimod, at vi kun er ved begyndelsen af en fælles drøftelse, og at der fortsat er behov ikke alene for at finde løsninger, men for at identificere problemer. Her er det slående, at ikke mindst de mange, som ikke selv tilhører religiøse mindretal, i stort omfang mangler sprog til at erkende og forstå problemstillingerne. Endeligt viser denne rapport, at spørgsmålene om religion på arbejdsmarkedet endnu ikke har fundet deres leje. Hidtidige normer i Danmark har været, at religion alene kunne anses for at være et relevant kriterium på arbejdsmarkedet, hvis det var af afgørende betydning i forhold til en konkret stillingsbesættelse på det klart religiøse arbejdsmarked, mens det klart sekulære arbejdsmarked har haft juridisk opbakning til at afvise alle religiøse ønsker fra ansatte. Denne rapport viser, at der i praksis ønskes en langt mere pragmatisk holdning til alment forståelige ønsker om religiøs praksis, der kan kombineres med at indgå i fællesskabet på en arbejdsplads, og den viser samtidig – i lighed med nylige afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet – at der er plads til større religiøse loyalitetskrav på det blandet religiøst-sekulære arbejdsmarked, end hidtil antaget. Der synes at være en tendens til religiøs branding på vej, som ikke er blevet set tidligere. Det er imidlertid et felt, hvor man fortsat må forvente nogen udvikling, før der foreligger en endelig afklaring.

KW - Faculty of Theology

KW - Ret og Religion

KW - Regulation of Religion

KW - Interviews, semistructured

KW - European Union

KW - Islam

KW - Folkekirke

KW - Danmark

KW - Sekularisme

M3 - Report

SN - 978-87-91838-49-1

VL - 1

BT - Danish Regulation of Religion, State of Affairs and Qualitative Reflections

PB - Det Teologiske Fakultet

CY - København

ER -