Rusland har lange erfaringer som et land i intern splittelse, med brutale revolutioner og autoritære ledere – men ganske få som en nation under demokratisk ledelse.
Tidligere præsident Boris Jeltsin forsøgte i 90’erne at stille sig på den rigtige side af historien, i et opgør med alt hvad der kunne associeres med den brutale arv fra Sovjetunionen. Han forsøgte tilmed at indstifte solide venskaber med vestlige ledere, givetvis som videreførsel af det projekt Gorbatjov søsatte, hvor dialog og fred var i højsædet. Jeltsins afløser, den nuværende præsident og tidligere KGB-officer Vladimir Putin, forbryder sig i øjeblikket ufortrødent mod internationale konventioner i Ukraine, indleder ulovlige krige i Georgien og har flere gange udtalt sig positivt om Ruslands fortid under Sovjet. Det forholder sig imidlertid sådan, at Putin – på lige fod med Jeltsin og Gorbatjov – er demokratisk valgt. Putins hårde hånd bliver med andre ord legitimeret af den russiske befolkning. Kritikere af Putin mener, at hans folkelige opbakning er en illusion, og afviser ham som repræsentant for det russiske folk. Der henvises til, at han skulle være kommet til magten ad korrupte veje.


Oplæg med titlen "Rusland, staten og folket - betragtninger over Putins polularitet".