Under overgangen fra autokrati til demokrati har religiøs identitet været et centralt emne på den tunesiske dagsorden, både for folk i Tunesien og den tunesiske diaspora. Denne artikel undersøger fra et interkulturelt kommunikationsperspektiv, hvordan medier kan påvirke den eksisterende religiøse identitet hos borgere med tunesisk baggrund, der er bosat i Europa (den tunesiske diaspora). Analysen viser, at effekten, medier har haft i forhold til religiøs identitet, har været informativ og ekspressiv, ikke regulerende. Den religiøse identitet er hovedsageligt blevet formet af politisk tilknytning samt forholdene i både oprindelseslandet og opholdslandet. Artiklen foreslår, at der sandsynligvis opstår et asymmetrisk, gensidigt og cirkulært forhold mellem mediebrug, religiøs identitet og politisk tilknytning.