Mindful Work

The dissertation deals with the influx of meditation and mindfulness programs at places of work in Denmark. The thesis posits mindfulness as a socio-cultural practice and a phenomenon best understood through situated analyses that take into consideration political, economic, and social concerns affecting the practice and its purpose. Mindfulness has gained increased popularity as a health intervention in Danish companies. Still, as of yet, the research documenting how employees experience meditating together at work through qualitative means has been sparse. This thesis is based on ethnographic fieldwork in two Danish workplaces, a public university, and a pharmaceutical company carried out primarily in 2017 and, as such, contributes with novel insights into how stress is experienced and worked within Danish workplaces. The fieldwork, along with 37 interviews with employees, managers, and mindfulness teachers as well as material from international and national conferences on mindfulness, provide the empirical ground for the thesis’ analytical engagements and conclusions.

The increased interest in mindfulness in Demark reflects a global trend especially pronounced but not limited to the United States, the United Kingdom, and the Nordic Countries. Here, mindfulness is applied across a range of societal institutions as therapy and treatment of mental and physical maladies, and targeting work-related stress in particular. Mindfulness in Denmark is often inspired by the world-famous stress reduction program institutionalized by the American researcher Jon KabatZinn. In the late seventies, Kabat-Zinn developed, with the inspiration from Buddhist meditation practices and concepts, the eight-week-program Mindfulness-Based-Stress-Reduction (MBSR) that includes meditation and exercises and yoga. Kabat-Zinn’s work prompted, along with a growing evidence base for the effect of mindfulness, a mindfulness movement, in which new schools and programmes are created continuously. A commonality among them is that they draw on Buddhists practices while identifying as non-religious and seeking legitimacy in neuroscience rather than religious texts.

Recent scholarship on mindfulness has problematized contemporary iterations of mindfulness, especially in places of work, pointing to meditation practices as quick fixes and social opiates, exploiting employees, and adhering to an individualizing neoliberal logic. The thesis takes up this important thread of questioning the consequences of practicing mindfulness in a context where ‘being mindful’ is not only a personal pursuit but a professional accomplishment. Practicing mindfulness as part of a company-paid course does set out a particular and, at times, problematic framework for the participants. The thesis ponders the consequence of such frameworks inspired by work on emotional and affective labor in a post-industrial labor market. The thesis also complicates this narrative showing how care and optimization intertwines in mindfulness courses. While the thesis investigates why mindfulness courses are considered valuable in a workplace context, the biggest contribution is the detailed accounts of how employees work to become mindful and how mindfulness practices are felt, evaluated, and appreciated or potentially dismissed as pathways to a less stressed and more inhabitable body. The thesis proposes the concept of sociality of feeling to grasp the entanglement of individual embodied experience, socio-economic expectations and interests, and cultural norms and values at play when employees are invited to ‘feel how they feel’ at work.

Denne afhandling undersøger den stigende brug af meditation og mindfulness på danske arbejdspladser. Afhandlingens udgangspunkt er, at mindfulness ikke alene kan forstås som en individuel tilstand, men bør tilgås som et mangetydigt og varierende socialt og kulturelt fænomen, hvis formål og udformning er påvirket af den specifikke sammenhæng, hvori det udfoldes og praktiseres. Mindfulness har opnået en stigende grad af popularitet som sundhedsintervention i danske virksomheder, men indtil nu forelægger der kun enkelte kvalitative undersøgelser af, hvordan medarbejdere oplever at skulle meditere sammen på arbejdspladsen. Denne afhandling er baseret på etnografisk feltarbejde udført i 2017, og skildrer to mindfulness-forløb i hhv. et medicinalfirma og på et universitet og bidrager således med ny viden om, hvordan stress opleves og arbejdes med gennem mindfulness på arbejdspladser i Danmark. Feltarbejdet inkluderer deltagelse i danske og internationale konferencer om mindfulness samt 37 dybdegående interviews med medarbejdere, ledere, og mindfulnesslærere. Dette materiale danner tilsammen basis for de analytiske indsigter og konklusioner der drages i afhandlingen.

Den stigende interesse i mindfulness i Danmark afspejler en global tendens, som er særligt udtalt i, men ikke begrænset til, Nordamerika, England, og de nordiske lande. Her anvendes mindfulnessteknikker i diverse samfundsinstitutioner som terapi mod en række mentale og fysiske lidelser, særligt arbejdsrelateret stress. Mindfulness i Danmark er som oftest inspireret af det verdensberømte stressreduktionsprogram institutionaliseret af den amerikanske forsker Jon Kabat-Zinn. I slutningen af halvfjerdserne udviklede Kabat-Zinn med inspiration fra Buddhistiske meditationspraksisser og begreber et otte-ugers program kaldet Mindfulness-Based-Stress-Reduction (MBSR), der inkluderer meditationsøvelser og yoga. Kabat-Zinn’s arbejde skabte sammen med en stigende evidensbase for mindfulness’ virkning en mindfulness-bevægelse, hvor nye mindfulness-skoler og programmer hele tiden kommer til. Disse programmer trækker typisk på buddhistiske praksisser samtidig med, at de erklærer sig for ikke-religiøse og søger legitimitet i neurovidenskab frem for religiøse skrifter.

Introduktion af mindfulness på arbejdspladsen er blevet kritiseret for i bedste fald at være varm luft og i værste fald et socialt opium, som udnytter medarbejdere og understreger en neoliberal individualiserende logik. Afhandlingen bidrager til og nuancerer denne kritik ved at fokusere på, hvordan medarbejdere oplever at meditere på arbejdspladsen. Afhandlingen demonstrerer at det at blive mere ’mindful’ ikke blot er et personligt anliggende, men i en arbejdssammenhæng også bliver en måde at professionalisere sig på og at fastholde sin produktivitet som medarbejder i et stressende arbejdsmiljø. Mindfulness er ikke bare virksomt for det enkelte individ men også for virksomhedens økonomi idet målet er at skabe en medarbejder der både kan mærke sig selv og samtidig ikke lader sig mærke med det daglige pres. Samtidig gør afhandlingen klart, at mindfulness også kan blive en mulighed for at reflektere over, hvad et meningsfuldt arbejdsliv er, og blive en måde at passe på sig selv og være mere nærværende over for sine nærmeste. Afhandlingen viser ydermere, hvordan det kropslige arbejde i mindfulness kan skabe en større evne til at stå stærkere, lære at sige fra og sætte grænser i ens arbejdsliv. Udtrykket at mærke efter er et central element i mindfulnesskurser og afhandlingen undersøger, hvordan dette tilsyneladende indadvendte arbejde er rammesat af sociale normer og kulturelle ideer om ’gode’ følelser og det sunde arbejdsmiljø og begrebsliggør dette som følelsessocialitet. Gennem begrebet følelsessocialitet bidrager afhandlingen til nyere affektteori og
antropologiske arbejder om krop, følelser, og affekt.