Fra 2013 har Istanbul været en foretrukket destination for især yngre syrere
enten på vej til Europa eller på udkig efter nogenlunde muligheder for at tjene
penge og starte et nyt liv udenfor Syrien. I 2014–15, da jeg var på feltarbejde i byen, var Istanbul et sted syrere i særlig grad søgte mod, fordi den tilbød ’både-og’ – både muligheder for at blive og muligheder for at rejse videre, både en etableret ’migrationsinfrastruktur’ og muligheder for nye initiativer, både muligheder for at være en del af det tyrkiske liv og muligheder for at opretholde et særskilt syrisk liv.
I denne artikel tager jeg udgangspunkt i dette spændingsforhold mellem
muligheden for at indgå i et allerede etableret tyrkisk system og (for)blive en del af et voksende syrisk samfund i Tyrkiet. Gennem inddragelse af empiri fra feltarbejde i Tyrkiet i 2014–15 samt et kortere feltbesøg i Istanbul i 2022 viser jeg, at Istanbuls tiltrækningskraft for mange syrere netop er dette spændingsforhold. Mine syriske informanter ønsker både at krydse broerne over til det tyrkiske samfund og fastholde muligheden for at ’gå tilbage’ til et syrisk samfund.