Jernalderbebyggelsen ved Grøntoft i forskningshistorisk perspektiv
Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceeding › Article in proceedings › Research › peer-review
Standard
Jernalderbebyggelsen ved Grøntoft i forskningshistorisk perspektiv. / Rindel, Per Ole.
Nyt fra Vestfronten. Nord- og vestjyske bebyggelser fra ældre jernalder: Beretning fra et colloquium i Ribe 4.-5.oktober 2010. ed. / Niels Algreen Møller; Sarah Skytte Qvistgaard; Steen Frydenlund Jensen. SAXO-instituttet, Københavns Universitet : Saxo-Instituttet, 2011. p. 99-110 (Arkæologiske skrifter, Vol. 10).Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceeding › Article in proceedings › Research › peer-review
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - GEN
T1 - Jernalderbebyggelsen ved Grøntoft i forskningshistorisk perspektiv
AU - Rindel, Per Ole
PY - 2011
Y1 - 2011
N2 - Grøntoft har siden de omfattende udgravninger i 1961-72 af bebyggelsen fra førromersk jernalder fået status af en ’ locus classicus’ i dansk arkæologi og udgør i dag et usædvanlig komplekst kulturmiljø fra denne periode. Kendskabet til de forskellige kategorier af fortidsminder fra førromersk jernalder ved Grøntoft er imidlertid i høj grad resultat af en række tilfældige omstændigheder i løbet af det 20.århundrede. Det komparative kildemateriale er siden udgravningernes afslutning i 1972 vokset kolossalt, og Grøntoft må i dag i mange henseender opfattes som almindelig i førromersk jernalder. Placeringen midt på Skovbjerg Bakkeø, hvor hovedvandskellene mødes, kan dog have haft en særlig strategisk betydning, og ét af langhusene fra tidlig førromersk jernalder synes at repræsentere en potentiel stormandsgård. I de seneste år har bl.a. svenske arkæologer tilføjet nye aspekter til forskningen i jernalderbebyggelsen ved Grøntoft, med fokus på rituelle aktiviteter og fænomenologiske forhold.
AB - Grøntoft har siden de omfattende udgravninger i 1961-72 af bebyggelsen fra førromersk jernalder fået status af en ’ locus classicus’ i dansk arkæologi og udgør i dag et usædvanlig komplekst kulturmiljø fra denne periode. Kendskabet til de forskellige kategorier af fortidsminder fra førromersk jernalder ved Grøntoft er imidlertid i høj grad resultat af en række tilfældige omstændigheder i løbet af det 20.århundrede. Det komparative kildemateriale er siden udgravningernes afslutning i 1972 vokset kolossalt, og Grøntoft må i dag i mange henseender opfattes som almindelig i førromersk jernalder. Placeringen midt på Skovbjerg Bakkeø, hvor hovedvandskellene mødes, kan dog have haft en særlig strategisk betydning, og ét af langhusene fra tidlig førromersk jernalder synes at repræsentere en potentiel stormandsgård. I de seneste år har bl.a. svenske arkæologer tilføjet nye aspekter til forskningen i jernalderbebyggelsen ved Grøntoft, med fokus på rituelle aktiviteter og fænomenologiske forhold.
KW - Det Humanistiske Fakultet
KW - bebyggelsesarkæologi
KW - hulbælte
KW - landsby
KW - agersystem
KW - tuegravplads
KW - gravplads
KW - huse
KW - kulturmiljø
KW - førromersk jernalder
KW - jernalder
KW - forskningshistorie
M3 - Konferencebidrag i proceedings
SN - 978-87-89500-18-8
T3 - Arkæologiske skrifter
SP - 99
EP - 110
BT - Nyt fra Vestfronten. Nord- og vestjyske bebyggelser fra ældre jernalder
A2 - Møller, Niels Algreen
A2 - Qvistgaard, Sarah Skytte
A2 - Jensen, Steen Frydenlund
PB - Saxo-Instituttet
CY - SAXO-instituttet, Københavns Universitet
ER -
ID: 38135217