Medieleg af 1. og 2. grad: Mediernes rolle og betydning i børns leg
Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review
Standard
Medieleg af 1. og 2. grad : Mediernes rolle og betydning i børns leg. / Sandvik, Kjetil.
In: BUKS - Tidskrift for børne- & ungdomskultur, No. 53, 2009, p. 75-87.Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - JOUR
T1 - Medieleg af 1. og 2. grad
T2 - Mediernes rolle og betydning i børns leg
AU - Sandvik, Kjetil
PY - 2009
Y1 - 2009
N2 - I redaktørernes forord tilskrives begrebet medieleg medieforskeren Margareta Rönnberg, som anvender begrebet om hvordan medierne (her primært TV) inspirerer med både format og indhold til nye legetyper. Jeg vil her reflektere lidt over dette begreb og med reference til den tyske systemteoretiker Niklas Luhmanns forståelse af menneskelig aktivitet som sociale systemer foreslå at medieleg kan deles op i to forskellige - men nært forbundne - begreber: Medieleg af 1. og 2. grad. Luhmann definerer systemer som "enheder, der lader sig skelne fra deres omverden" og hvor denne skelnen gælder "både for ydre iagttagere og [...] for selviagttagelse" (Luhmann 1997, p.46). I denne artikels kontekst, kan denne systemiske opfattelse af leg ses i sammenhæng med Gregory Batesons legeteori, hvor det at lege indebærer en evne til at etablere en særlig referenceramme, indenfor hvilken de handlinger, der udføres har en særlig status (Bateson 1972).
AB - I redaktørernes forord tilskrives begrebet medieleg medieforskeren Margareta Rönnberg, som anvender begrebet om hvordan medierne (her primært TV) inspirerer med både format og indhold til nye legetyper. Jeg vil her reflektere lidt over dette begreb og med reference til den tyske systemteoretiker Niklas Luhmanns forståelse af menneskelig aktivitet som sociale systemer foreslå at medieleg kan deles op i to forskellige - men nært forbundne - begreber: Medieleg af 1. og 2. grad. Luhmann definerer systemer som "enheder, der lader sig skelne fra deres omverden" og hvor denne skelnen gælder "både for ydre iagttagere og [...] for selviagttagelse" (Luhmann 1997, p.46). I denne artikels kontekst, kan denne systemiske opfattelse af leg ses i sammenhæng med Gregory Batesons legeteori, hvor det at lege indebærer en evne til at etablere en særlig referenceramme, indenfor hvilken de handlinger, der udføres har en særlig status (Bateson 1972).
KW - Det Humanistiske Fakultet
KW - medieleg
KW - medier
KW - børn
KW - pædagogik
KW - Luhmann
M3 - Tidsskriftartikel
SP - 75
EP - 87
JO - BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur
JF - BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur
SN - 0907-6581
IS - 53
ER -
ID: 17529234