New article by Nina Grønlykke Mollerup
This article was published on 14 November 2024 in the trade journal Journalisten.dk. The article is in Danish.
Medierne bør bruge den viden, vi har, om håndtering af billeder af vold
En gang vurderede billedredaktører og andre, der arbejdede med billeder af vold, hvor hård en dag havde været ud fra, hvor meget alkohol de drak ved fyraften. I dag er billeder af vold kommet mange af os meget nærmere, men heldigvis er vi også blevet klogere på, hvordan man kan passe på sit mentale helbred. Nyhedsredaktionerne kan lære af de konkrete redskaber, som er udviklet af dem, som arbejder mest intenst med billeder af vold, og som også har været hårdest ramt af stedfortrædende traumer.
Min pointe her omhandler kun, hvordan man viser billeder af vold, når man har besluttet at vise dem, ikke om man skal vise dem. Der er nemlig mange måder, man kan vise billeder på, og seere behøver ikke blive traumatiserede for at blive klogere.
Hvad ved vi?
Vi ved, at det er vigtigt at forberede sig på at se billeder af vold, og at man har det godt fysisk og mentalt, inden man kigger. Desuden anbefales det, at man slukker for autoplay og starter med at se thumbnails af en video, før man ser hele videoen, så man er forberedt på, hvad der kommer. Det er svært at definere, hvad et billede af vold er, da et billede aldrig kun er det, man ser på det. Forskellige mennesker har da også meget forskellige triggers i forhold til billeder af vold (billeder af vold mod børn rammer tit forældre hårdere end andre; billeder af racistisk eller kvindefjendtlig vold rammer specielt folk, der selv er udsat for racisme eller misogyni). Der er selvfølgelig mange variationer, men kort fortalt betyder vores egne erfaringer og hukommelse meget for, hvordan vi ser og påvirkes. Derfor er erfarne open source investigators også klar over, at der er bestemte former for vold, som de skal lade være med at se, mens de måske til gengæld kan se på vold, som deres kollega skal lade være med at se.
Vi ved også, at lyd, størrelse, farver samt hvor lang tid man kigger har stor betydning. Derfor lyder rådene, at man slukker for lyden, minimerer vinduet, så man kigger i lille format og fjerner farver fra skærmen. Og at man ikke kigger længere end nødvendigt. Vi ved også, at det er vigtigt at holde billederne i afgrænsede rum, specielt ude af mere personlige rum. Sidst og måske allervigtigst ved vi, at det er vigtigt at have en grund til at se billeder af vold. Susan Sontags berømte pointe om, at det måske kun burde være dem af os, som har mulighed for at lære af eller lindre smerten, som har ret til at se billederne, er stadig relevant.
Hvordan viser medierne vold?
Når nyhedsmedier viser billeder af vold på tv, bliver vi ofte forberedt med parolen ”vi skal advare om voldsomme billeder”. Man får dog sjældent at vide, hvad der gør billeder voldsomme, og vi har begrænsede muligheder for at tilpasse eller slukke billedstrømmen i tide. Mange mennesker ser tv på store skærme (og lyd og farver kan man selvfølgelig ikke rykke ved som seer midt i en udsendelse). Ofte er disse skærme placeret i hjertet af folks personlige liv.
Der er selvfølgelig rigtig mange, der ser nyheder online, specielt på deres telefon. Her vises billederne på små skærme, men til gengæld viser forskning også, at billeder af vold rykker ind i endnu mere personlige sfærer med telefonerne, fordi de er med os stort set overalt. Nogle medier er begyndt at sløre billeder af vold (i hvert fald til tider), så man aktivt skal klikke for at se, men det virker ikke, som om det er baseret på systematiske retningslinjer, og rigtig mange videoer kører da også på autoplay uden nogen form for advarsel.
Hvad kunne medierne gøre anderledes?
På online platforme kunne man:
- slukke for autoplay
- sløre billederne, så seere selv aktivt – ud fra en forklaring om, hvad billederne indeholder – kan vælge, om de vil se billederne
- gør det muligt at fravælge at se med lyd og farver (gerne med en forklaring)
- tilpasse størrelsen af billederne (afhængigt af hvilken type skærm de vises på)
Når det kommer til tv, er det selvfølgelig sværere at tilpasse, hvordan man viser billeder, men der er stadig relevante tiltag, man kunne lave. For eksempel kunne man:
- gøre billeder af vold mindre ved ikke at vise dem i fuld skærm (en orange kant gør det desuden nemmere for seere at fjerne fokus om nødvendigt)
- slukke eller skrue ned for lyden
- vise billeder i sort-hvid og/eller sløre dele af billederne
- lade være med at vise billederne (eller kun vise dem delvist som foreslået ovenfor) og i stedet give seere mulighed for selv at vælge at se billederne online ved at indsætte et link eller en QR-kode. Dette kunne være relevant, når billederne er bevisbærende i stedet for illustrative og dermed afgørende for indslaget
Nina Grønlykke Mollerup er lektor, ph.d. på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.