Artiklen har fokus på den del af det »nordiske Arktis«, som engang hørte under det danske (dansk-norske) imperium. Med selvstyre og diskussioner om endnu løsere tilknytning mellem de tilbageværende parter i Rigsfællesskabet rykker magten mod nord. Dette åbner for dannelsen af nye forbindelser og partnerskaber, hvor de tidligere kolonier/bilande/besiddelser i Nordatlanten (Grønland, Færøerne og Island og i nogle sammenhænge Norge) afsøger mulighederne for tættere relationer uden om Danmark. En mulig barriere for udviklingen af nye og lige relationer synes at bestå i et efterslæb af historisk betingede hierarkier og stereotyper, bygget på begreber som »civilisation«, »race« og »kultur«, som fortsat trives på trods af afkolonisering og nyorientering. Etablerede følelsesmæssige økonomier eksisterer sammen med de finansielle økonomier, hvilket gør det umuligt at skille følelser, finanser og politiske og sociale magtforhold. Artiklen argumenterer for, at bevidsthed omkring disse uhensigtsmæssige efterklange af imperium og kolonitid er en forudsætning for deres afvikling.